Thorbjørn Larsen

Der var engang en fattig skomagersøn. Han boede i en ussel lejlighed i "Den Sorte Firkant" på Nørrebro i København.

Drengens forældre der var retskafne mennesker og gode borgere kunne jo nok se at nabolaget ikke var det bedste, og for at drengen ikke skulle komme i for megen uføre, bragte de ham da han just var fyldt 6 år til en pensioneret operasangerinde, der påtog sig den opgave at undervise barnet udi kunsten at spille klaver.

For at knægten kunne få et instrument at øve sig på, måtte den lille familie oprette en afbetalingsordning hos den lokale pianoforhandler. Og drengen øvede flittigt. Skalaer, Etuder, Beethoven, Mozart. Og en gang om ugen cyklede han hen til frøken Polack, og blev overhørt at han havde øvet sig ordentligt, men først efter grundig inspektion af hænder og negle, for man skulle have helt rene hænder når man spillede på frøken Polacks fine Steinway flygel.

Årene gik og den lille dreng blev til en ung mand. Han spillede stadig, men efterhånden ikke med den samme ildhu. Den unge mands interesser gik nu mere i retning af sociale sammenkomster, det modsatte køn, og rytmisk musik

Nu var det jo sådan at den unge mand havde en køn blondine til søster, og sådan en køn blondine som hende kunne jo, til hendes store fryd ikke lades alene længe af gangen. Skæbnen ville at Den kønne blondine kastede sine kærlige følelser på en ung mand der spillede blues på guitar. De to unge mænd så jo straks muligheden for at lave et bluesband, så de bortkastede alle blondiner og gav sig til at spille af hjertens lyst.

Og sådan gik det i mange år, indtil en dag drengen fra Nørrebro mødte sit hjertes udkårne og fattede interesse for bleskift og redebygning. Således gik det nogenlunde i nogle år, men der manglede noget i den nybagte familiefars liv, og han gik og blev syg. Symptomerne var en ganske forskrækkelig kløe i fingrene, og en mærkværdig fjernhed i blikket hver gang han kom i den mindste berøring med levende musik.

Straks da manden forstod hvori problemet bestod, fattede han sit databehandlings- anlæg og inden længe fandt han en annonce hvor glade og musikalske mennesker søgte en legekammerat. Det blev starten på en travl og hamonisk tid, hvor mange numre skulle læres og mange kilometer skulle køres. Drengen fra Nørrebro var blevet til en GLAD mand, der spillede til en mængde festlige optrin.

Kløen i fingrene forsvandt aldrig helt, men nu havde han kuren lige ved hånden... ud og feste med ANYPARTY