Gunnar Esbensen

Jeg ser det endnu for mig: Plakaten på mit værelse med Jimi Hendrix i pink satinbukser og vridende strengene på sin hvide strat. Så var der alligevel håb for os venstrehåndede. De første guitarer, jeg havde der sidst i tilfredserne var højrehåndsmodeller. Knapperne sad i vejen på elguitaren og intonationen var elendig på den akustiske. Men spilles, det skulle der fan'me. Det blev tæsket Cream til den store guldmedalje over fætter Gonnsens gamle Teisco Tjekmate dengang i Padborg.

Rigtig gang i den, kom der dog først da bandet Fair Play - senere Pepperland - startede op sidst i halvfjerdserne i Haderslev. Det var blues/rock med tostemmige guitarsoli og hele svineriet. Opvarmning til Gnags på det historiske Harmonien og flere års optræden på store scene ved Kløften Festivallen. Dog alting har en ende....Der kom numser, der sku' smøres, der kom bleer, der sku' tørres, og så gik der mindst 13 år med det.

Men der var stadig en glød, som brød ud i lys lue midt i halvfemserne. Så var det lige pludselig " The Road Again" med countrybandet Westcoast og gamle Alfred. Det meste af Danmark blev gennemtrevlet og et par ture til Sverige og en enkelt CD, blev det også til. Det var faktisk festligt, fornøjeligt og lærerigt. Siden er der blevet hylet tresserrock med Koldingbandet The Dogs, og der hygges stadig i duoen/trioen Look-Alikes. De næste 20 år ser jeg desuden frem til samarbejdet i Det Ultimative Danseorkester. Vi bliver ved så længe rolatoren holder...

Grej.

For ikke at køre familiens økonomi helt i sænk, har Gunnar tiltusket sig en bedaget Roland VG88 guitarsyntheziserpedal. Så nu har han adskillige el og akustiske guitarer, banjoer, forstærkere, effekter, fløjter, strygere m.m. til sin rådighed. Det hele bliver smidt ud over scenekanten ved hjælp af en Fender Super Amp.